Kursus
Lær at lave skarpe videoer med mobilen på 1-2 dage - uden dyrt udstyr.
Kurset er for begyndere og let øvede, der laver video i en virksomhed eller organisation. Vi tager udgangspunkt i en iPhone 15 Pro Max - men andre modeller og brands kan også være med.
Vil du tage virksomhedens videoproduktion til næste niveau – uden at drukne i udstyr og teknik?
På dette kursus lærer du at lave professionelle videoer med mobilen. Vi øver formater fra 30 sekunder til 5 minutter - perfekt til SoMe, kampagner og hjemmeside.
Du lærer at planlægge, optage og redigere videoer, der fanger seeren og styrker din fortælling.
Kurset varer en dag - med mulighed for tilkøb af dag 2, hvor vi redigerer på computeren.
Holder du til i Nordsjælland, kan du booke enkeltpladser til kurset via Fagbasen lige her.
Du kan også booke et kursus til jer selv på 1-2 kursusdage med mindst tre deltagere.
Kurset kan blive afholdt i din virksomhed eller i kursuslokaler i København.
Dag 1: Bliv stærk til mobilvideo
4.995 kr. pr. deltager
Lær at planlægge, optage og klippe gode mobilvideoer på mobilen og bliv klogere på ekstraudstyr.
Dag 2: Rediger og tekst din video
4.995 kr. pr. deltager
Tilkøb dag 2 og lær at redigere, undertekste og tilpasse formatet på dine videoer.
Din underviser, Andreas Hansen:
Jeg har nærmest hele mit liv elsket at filme, siden jeg som 10-årig fik mit første videokamera.
Siden har jeg haft mange (meget bedre) kameraer, og som journalist - og til tider som fotograf - produceret hundredevis af tv-indslag til TV-Avisen og TV 2 NEWS, lavet reklamefilm og videoer til virksomheder og stået for 100+ liveproduktioner.
Mobilvideo har i den grad givet mig min barnlige glæde for at optage tilbage, og jeg er dybt imponeret over, hvad man kan producere med udstyr, der kan være i lommen (og en skuldertaske, hvis bølgerne går højt), og hvor let det er at redigere.